Hop til løsning

Hudafskrabninger

Om hudafskrabninger

Hudafskrabninger er overfladiske sår. Sædvanligvis er det kun det yderste lag af huden (epidermis), som skrabes af.

Generelt bløder overfladiske hudafskrabninger ikke særlig meget. Men dybere hudafskrabninger kan bløde mere, ligesom det er tilfældet med hudafskrabninger i ansigtet eller hovedet, da blodforsyningen disse steder er kraftig. I de fleste tilfælde vil disse hudafskrabninger kun frembringe en klar eller svagt lyserød væske, hvilket er helt normalt. Overfladiske hudafskrabninger plejer at gøre mere ondt end de dybere, fordi nerveenderne blotlægges.

Hudafskrabninger er almindelige hos børn og sportsudøvere, som falder og ofte glider hen ad jorden. Hudafskrabningerne vil derfor ofte være fyldt med jord eller græs. En hudafskrabning kaldes sommetider for ‘asfalteksem’.

Kontakt din læge, hvis du eller dit barn oplever problemer, eller hvis du har spørgsmål om hudafskrabningernes tilstand (blødningens omfang, smerter, tegn på infektion, etc.).

Infektion

Hudafskrabninger kan godt have tilbøjelighed til, at der går infektion i dem, fordi der ofte er kommet jord i dem.
Tegn på infektion omfatter:

  • Flere smerter eller ændrede smerter
  • Øget rødme
  • Hævelse
  • En stigning i mængden og farven af sårvæsken (ekssudat)
  • Lugt fra såret
  • Høj temperatur

Du skal altid kontakte din læge, hvis du eller dit barn bliver ved at have en hudafskrabning med tegn på infektion.

Sårbehandling

De fleste hudafskrabninger kan behandles ved, at man renser dem og dækker dem med et plaster eller en bandage.

Bandage

Formålet med en bandage er almindeligvis, at den:

  • Holder såret fugtigt (men ikke for vådt)
  • Dækker såret fuldstændigt for at forhindre, at der kommer bakterier i såret

Bandagen må helst ikke gøre ondt, når den sættes på eller tages af

Minimering af smerter

Selv om hudafskrabninger kun er overfladiske sår, kan de gøre meget ondt, og sommetider kan det føles, som om de ‘dunker’. En bandage, som beskytter såret, kan hjælpe med at reducere disse smerter. Nogle bandager river det øverste af såret (‘sårbunden’) og huden omkring såret af, hvilket igen kan være smertefuldt.

Bandager fra Mölnylcke Health Care har en speciel og nænsom klæb, som forårsager meget få eller ingen smerter, når de tages af. Dette klæbende lag kaldes Safetac®-teknologi.

Se det fulde sortiment

www.molnlycke.dk