Vaskulær kontrol

Det er af største vigtighed at bestemme fodens vaskulære status. Resultaterne heraf vil i høj grad influere på fodens vaskulære status, bestemme sandsynligheden for sårheling og identificere behovet for revaskularisering3,6,7anbefaler: Palpation af fodpuls —palpation af dorsalis pedis og posterior tibial puls skal foretages. Hvis pulsen ikke kan palperes, eller der er mistanke om arteriesygdom, skal der foretages andre test som Doppler-undersøgelse og et ankel/arm-indeks (ABPI).

Det skal bestemmes, om patienten har vaskulære symptomer, f.eks. claudicatio intermittens (dvs. smerter i læggene ved gang, også kaldet vindueskiggersyndrom) eller smerter i hvile (konstante smerter i fødder og lægge, som forværres, når man ligger udstrakt eller af varmen i sengetøjet). Hvis der er bekymring for signifikant perifer arteriesygdom, skal der søges råd hos det vaskulære team. Der skal gøres en indsats for at behandle de arterielle risikofaktorer hos patienter, hvor der er mistanke om dårligt blodomløb. Visse faktorer vides at øge risikoen for arteriesygdom, f.eks. et højt blodtryk og et højt kolesterol.

Disse faktorer skal identificeres, og der skal indføres behandlingsstrategier, som sigter på at minimere arterielle risikofaktorer. IDF6,7anbefaler

Opmærksomhed på blodtryk, dyslipidæmi (abnorme lipidværdier i blodet), ophør med rygning og brug af antitrombocytmidler som aspirin.