Patientopvarmning

På forkant med perioperativ hypotermi

af: Mölnlycke Health Care, august 23 2016Publiceret i:: Patientopvarmning

I et nyligt blogindlæg skrevet af Account Manager Heléne Hegardt diskuteres forskellige studier om fordelene ved præopvarmning.

"Utilsigtet perioperativ hypotermi, dvs. hypotermi før, under og efter operationen kan påvirke resultatet af operationen og patientens forløb efter operationen negativt. Det bør aktivt forhindres.1"

De eventuelle, utilsigtede virkninger af selv mild perioperativ hypotermi er veldokumenterede2. Blandt de mulige konsekvenser er hjerte-kar-problemer eller dødsfald3, blodtab og behov for transfusion4 og en højere risiko for infektioner efter operationen5. Disse konsekvenser for udfaldet for patienterne har en dominoeffekt med mulig længere restitutionstid, som fører til længere og dyrere hospitalsophold5 og højere samlede plejeomkostninger.

Når man kender disse mulige udfald og ved, at perioperativ hypotermi er et meget almindeligt fænomen, men også et, der nemt kan forebygges, er det indlysende, at operationspersonale bør indføre enhver mulig evidensbaseret forebyggende foranstaltning i praksis. Evidensen viser altså6,7, at det at forebygge perioperativ hypotermi drejer sig om at sikre, at kroppens kernetemperatur falder så lidt som muligt. Processen med at opretholde normotermi starter faktisk i god tid før operationen.

Forvarmning: At blive varmet op

Når vi drøfter perioperativ hypotermi, dvs. hypotermi før, under og efter operationen, er det meget bevidst, at vi bruger udtrykket "perioperativ". Forberedelsen før operationen og fasen efter operationen er også vigtige. Resultatet af den kirurgiske procedure kan, som fremhævet ovenfor,  blive påvirket af det forberedende arbejde og den opfølgende pleje. Mere specifikt i dette tilfælde er temperaturhåndteringen central fra det øjeblik, operationspatienten møder op til sin operation.

Forvarmning af patienten tillader operationspatienter at blive varmet op i perioden forud for operationen, hvilket har vist sig at reducere faldet i kernetemperaturen efter bedøvelsen (endnu mere end ved opvarmning under operationen)8: Horn et al fandt, at så lidt som 10 til 20 minutters forvarmning før generel anæstesi for det meste forhindrede hypotermi og reducerede kulderystelser, og forvarmning i 20 minutter var tilstrækkeligt til helt at undgå hypotermi efter operationen8.

Et andet forsøg, et retrospektivt observationsforsøg fra 2016, så på præhospital-hypotermi's effekt på udfaldet og fandt, at en lav kropstemperatur ved indlæggelsen var forbundet med en højere risiko for transfusion og død9. Anbefalingen fra dette forsøg og også i den tyske retningslinje S3 "Forebyggelse af perioperativ hypotermi" (2014) er ikke blot vigtigheden af at være opmærksom på at opretholde normotermi, men også vigtigheden af at indføre strategier for forvarmning af patienten som en profylaktisk foranstaltning.

Hvis evidensen og udfaldet igen og igen viser, at forebyggelse af fald i kroppens kernetemperatur gør forskellen, bør vi virkelig gøre, hvad vi kan for at gøre opmærksom på dette og arbejde på at indføre forvarmning som en del af den perioperative standardpraksis.

Referencer

  1. Torossian A, Bräuer A, Höcker J, Bein B, Wulf H, Horn E-P. Preventing Inadvertent Perioperative Hypothermia. Deutsches Ärzteblatt International. 2015;112(10):166-172. doi:10.3238/arztebl.2015.0166, accessed at http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4383851/
  2. Sessler DI. Complications and treatment of mild hypothermia. Anesthesiology 2001 Aug; 95(2):531-43.
  3. Frank S, Fleischer L, Breslow M, Higgins M, Olson K, Kelly S, Beattie C. Perioperative maintenance of normothermia reduces the incidence of morbid cardiac events: A randomized trial. JAMA 1997; 227 (14): 1127-34.
  4. Rajagopalan S, Mascha E, Na J, Sessler DI. The effects of mild perioperative hypothermia on blood loss and transfusion requirement. Anesthesiology 2008; 94: 108:71-7.
  5. Kurz A, Sessler D, Lenhardt R. Perioperative normothermia to reduce the incidence of surgical wound infection and shorten hospitalization. N Engl J Med 1996; 334: 1209-16.
  6. National Institute for Health and Care Excellence. Inadvertent perioperative hypothermia: The management of inadvertent perioperative hypothermia in adults [CG65] [Internet]. London: National Institute for Health and Care Excellence (GB); 2008. Available at: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21678626.
  7. Hooper VD, Chard R, Clifford T, Fetzer S, Fossum S, Godden B, et al. ASPAN’s evidence-based clinical practice guideline for the promotion of perioperative normothermia: second edition. J Perianesth Nurs. 2010;25(6):346-65.
  8. Horn EP, Bein B, Böhm R, Steinfath M, Sahili N, Höcker J. The effect of short time periods of preoperative warming in the prevention of perioperative hypothermia. Anaesthesia 2012 June; 67 (6): 612-7, doi: 10.1111/j.1365-2044.2012.07073.x.
  9. Klauke N et al. Effects of prehospital hypothermia on transfusion requirements and outcomes: a retrospective observatory trial. BMJ Open 2016;6:e009913 doi:10.1136/bmjopen-2015-009913, http://bmjopen.bmj.com/content/6/3/e009913.full
Del dette

Klinisk studie undersøger sikkerheden...
Klinisk studie undersøger sikkerheden og effektiviteten ved BARRIER® EasyWarm®

Et klinisk studie, der vurderer sikkerheden og effektiviteten...

Omkring patienthypotermi
Omkring patienthypotermi

Perioperativ hypotermi er når en patients kernekropstemperatur...

Hvorfor er præopvarmning en effektiv...
Hvorfor er præopvarmning en effektiv måde at undgå hypotermi?

Euroanaesthesia kongressen 2013 blev afholdt i juni...

Hvorfor er det så vigtigt med retningslinjer...
Hvorfor er det så vigtigt med retningslinjer for patientopvarmning?

Euroanaesthesia kongressen 2013 blev afholdt i juni...

Hvorfor er det så vigtigt at undgå mild...
Hvorfor er det så vigtigt at undgå mild hypotermi?

Euroanaesthesia kongressen 2013 blev afholdt i juni...

Warming Update webinar
Warming Update webinar

Mölnlycke Health Care's Warming Update event vedrører temperaturhåndtering...