Introduktion til tryksår

Mölnlycke Health Care anerkender de udfordringer, som sundhedspersonale står over for ved behandling og forebyggelse af tryksår. Oplysningerne i dette afsnit om tryksår er beregnet på at hjælpe dig med at udbygge din viden om tryksår og fortælle dig om nogle af de løsninger, som Mölnlycke Health Care tilbyder til behandling og forebyggelse af tryksår hos dine patienter.

Et tryksår kan defineres som en "lokaliseret beskadigelse af huden og/eller det underliggende væv, normalt over et knoglefremspring, som resultatet af tryk eller tryk i forbindelse med forskydning.
En række medvirkende eller modvirkende faktorer er også forbundet med tryksår; betydningen af disse faktorer er endnu ikke belyst"1

Tryksår er ikke noget nyt fænomen - i litteraturen rapporteres om deres forekomst flere tusind år tilbage, men i de seneste årtier er mængden af viden og forskning vokset og har ført til udviklingen af retningslinjer for praksis, værktøjer til risikovurdering og forebyggelsesprogrammer. Der har f.eks. været en stigning på 960 % i publikationer, der fokuserer på tryksår i perioden 1990-2008.2