Om patienthypotermi
Effektiv, kontinuerlig patientopvarmning hjælper med at begrænse risikoen for hypotermi.

Perioperativ hypotermi er når en patients kernekropstemperatur falder markant før, under eller efter operation. Det er en kendt men også undgåelig komplikation ved kirurgiske indgreb. Oftest opstår komplikationen efter frembringelse af anæstesi. I kliniske studier og blandt sundhedspersonale er det veldokumenteret, at patienten har fordel af at blive opvarmet før, under og efter operationer.
Slutresultatet for patienter, der oplever perioperativ hypotermi, er dårligere, med en øget risiko for infektioner i operationssåret, hjertekomplikationer og blødning som velkendte komplikationer. Ubehag og bekymring hos patienten samt øgede behandlingsomkostninger og forlænget hospitalsophold er andre konsekvenser forbundet med perioperativ hypotermi. Preoperativ patientopvarmning der øger kropsvarmen og reducerer temperaturfaldet under operationen samt aktiv opvarmning under operationen, har været effektivt mht. at undgå utilsigtet, perioperativ hypotermi.
Det normale interval for kropstemperaturen varierer pga. individets stofskiftetempo, jo højere (hurtigere) det er, jo højere er den normale kropstemperatur; jo lavere stofskiftetempo, jo lavere normal kropstemperatur (normotermi).
Andre faktorer, som kan påvirke et individs kropstemperatur, kan være tidspunktet på dagen, eller den del af kroppen, som temperaturen måles på. Korpstemperaturen er lavere om morgenen, pga. afslapning om natten, og højere natten efter en muskulær aktivitet og efter fødevareindtag. Kropstemperaturen kan også variere for forskellige dele af kroppen.
Typiske årsager til øget temperatur er øget temperatur i det miljø, man er i, fødevareindtag og motion. Kroppens mest effektive måde at øge eller sænke kropstemperaturen er ved at svede. Maksimal svedproduktion kan være så meget som 5 liter på en dag. Kropstemperaturen kan også sænkes ved at udvide de overfladiske blodkar.
Den typiske årsag til sænket kropstemperatur er kolde omgivelser. Kropstemperaturen kan øges ved kulderystelser.
Hypotermi kan opstå pga. forhold i det omgivende miljø eller traumeskader, samt fra (kritiske) reaktioner på patientbehandlinger så som anæstesi, neurokirurgi, fremkaldt hypotermi (f.eks. under hjerteoperationer når hjertet og sommetider hele patienten køles ned for at reducere stofskifte og oxygen forbrug), medicinering og ventilering.
Hypotermi kan være mild til alvorlig. De fleste mennesker tolererer mild hypotermi (35,0°C til 35,9°C kropstemperatur), som ikke forbindes med signifikant sygelighed eller dødelighed. Dødelighedsraten for patienter med moderat hypotermi (34,0°C til 34,9°C kropstemperatur) er estimeret til at være 21,0 % og det er endnu højere ved alvorlig hypotermi (f.eks. kropstemperatur < 33,9°C). På trods af hospitalsbaseret behandling, er dødeligheden efter moderat eller alvorlig hypotermi tæt på 40%.
Hypotermi opstår ved:
- Patienter, der ligger på kolde OP lejer
- Evaporerende varmetab fra åbne kropskaviteter
- Udsættelse for kolde temperaturer på operationsstuerne
- Reduktion i varmeproduktion fra stofskiftet (f.eks. ingen muskelaktivitet)
- Antimikrobielle hudrensemidler med stuetemperatur og IV væsker med stuetemperatur
- Forskellige former for anæstesi (vasodilation)
- Forskellige farmakologiske midler (f.eks midazolam)
Følgerne af hypotermi er proportionale med temperaturændringen. Stofskifteraten reduceres med op til 10% for hver 1°C fald i kropstemperaturen.
Der er en øget risiko for komplikationer:
- Øget forekomst af infektioner
- Blødning, blodkoagulering er enzymafhængig (enzymer har en optimal temperatur for deres virkning) og blodpladefunktion er temperaturafhængig
- Forsinket sårheling
- Nedsat oxygenlevering til kropsvæv, som kan være farligt for hjertet (infarkt og rytmeforstyrrelse) og hjernen (infarkt = slagtilfælde)
- Nedsat forbrænding, også mht. medicin og forlænget virkning
- Kulderystelser
Raske personer har en mekanisme, der regulerer den indre kropstemperatur indenfor et meget lille område. Denne mekanisme er ikke fuldt udviklet hos spædbørn og små børn.
Ældre mennesker kan ikke udvide eller indsnævre blodkarrene så meget som yngre mennesker; derfor er meget unge og meget gamle mennesker mere udsatte for hypotermi (og også det modsatte, hypertermi, øget kropstemperatur). Derudover kan forskellige medicinske betingelser have indflydelse på kroppens normale varmeregulering.
Traumepatienter udgør en anden gruppe af personer, der har høj risiko for hypotermi. Jo større et traume, jo større sandsynlighed for at hypotermi kan opstå; faktisk opstår hypotermi hos 21 til 66 procent af alle traumepatienter og ofte betyder dette en dårlig prognose for overlevelse.
Effektiv, kontinuerlig patientopvarmning hjælper med at begrænse risikoen for hypotermi.