Skip to Main Content
Jeg søger efter
Kropstemperaturen varierer

Det normale interval for kropstemperaturen varierer pga. individets stofskiftetempo, jo højere (hurtigere) det er, jo højere er den normale kropstemperatur; jo lavere stofskiftetempo, jo lavere normal kropstemperatur (normotermi).

Andre faktorer, som kan påvirke et individs kropstemperatur, kan være tidspunktet på dagen, eller den del af kroppen, som temperaturen måles på. Korpstemperaturen er lavere om morgenen, pga. afslapning om natten, og højere natten efter en muskulær aktivitet og efter fødevareindtag. Kropstemperaturen kan også variere for forskellige dele af kroppen.

Hvordan opstår variationer i kropstemperaturen?

Typiske årsager til øget temperatur er øget temperatur i det miljø, man er i, fødevareindtag og motion. Kroppens mest effektive måde at øge eller sænke kropstemperaturen er ved at svede. Maksimal svedproduktion kan være så meget som 5 liter på en dag. Kropstemperaturen kan også sænkes ved at udvide de overfladiske blodkar.

Den typiske årsag til sænket kropstemperatur er kolde omgivelser. Kropstemperaturen kan øges ved kulderystelser. 

Hvordan opstår hypotermi?

Hypotermi kan opstå pga. forhold i det omgivende miljø eller traumeskader, samt fra (kritiske) reaktioner på patientbehandlinger så som anæstesi, neurokirurgi, fremkaldt hypotermi (f.eks. under hjerteoperationer når hjertet og sommetider hele patienten køles ned for at reducere stofskifte og oxygen forbrug), medicinering og ventilering.

Hypotermi kan være mild til alvorlig. De fleste mennesker tolererer mild hypotermi (35,0°C til 35,9°C kropstemperatur), som ikke forbindes med signifikant sygelighed eller dødelighed. Dødelighedsraten for patienter med moderat hypotermi (34,0°C til 34,9°C kropstemperatur) er estimeret til at være 21,0 % og det er endnu højere ved alvorlig hypotermi (f.eks. kropstemperatur < 33,9°C). På trods af hospitalsbaseret behandling, er dødeligheden efter moderat eller alvorlig hypotermi tæt på 40%.

Hypotermi opstår ved:

  • Patienter, der ligger på kolde OP lejer
  • Evaporerende varmetab fra åbne kropskaviteter
  • Udsættelse for kolde temperaturer på operationsstuerne
  • Reduktion i varmeproduktion fra stofskiftet (f.eks. ingen muskelaktivitet)
  • Antimikrobielle hudrensemidler med stuetemperatur og IV væsker med stuetemperatur
  • Forskellige former for anæstesi (vasodilation)
  • Forskellige farmakologiske midler (f.eks midazolam)
Følgerne af hypotermi

Følgerne af hypotermi er proportionale med temperaturændringen. Stofskifteraten reduceres med op til 10% for hver 1°C fald i kropstemperaturen.

Der er en øget risiko for komplikationer:

  • Øget forekomst af infektioner
  • Blødning, blodkoagulering er enzymafhængig (enzymer har en optimal temperatur for deres virkning) og blodpladefunktion er temperaturafhængig
  • Forsinket sårheling
  • Nedsat oxygenlevering til kropsvæv, som kan være farligt for hjertet (infarkt og rytmeforstyrrelse) og hjernen (infarkt = slagtilfælde)
  • Nedsat forbrænding, også mht. medicin og forlænget virkning
  • Kulderystelser
Hvem er i risikogruppen?

Raske personer har en mekanisme, der regulerer den indre kropstemperatur indenfor et meget lille område. Denne mekanisme er ikke fuldt udviklet hos spædbørn og små børn.

Ældre mennesker kan ikke udvide eller indsnævre blodkarrene så meget som yngre mennesker; derfor er meget unge og meget gamle mennesker mere udsatte for hypotermi (og også det modsatte, hypertermi, øget kropstemperatur). Derudover kan forskellige medicinske betingelser have indflydelse på kroppens normale varmeregulering.

Traumepatienter udgør en anden gruppe af personer, der har høj risiko for hypotermi. Jo større et traume, jo større sandsynlighed for at hypotermi kan opstå; faktisk opstår hypotermi hos 21 til 66 procent af alle traumepatienter og ofte betyder dette en dårlig prognose for overlevelse.

Effektiv, kontinuerlig patientopvarmning hjælper med at begrænse risikoen for hypotermi.

Mölnlycke relaterede produkter
Kontakt os
Cookies

Cookies bidrager til, at vi kan levere vores serviceydelser og give en oplevelse, der er tilpasset brugerne. Når du bruger denne hjemmeside, accepterer du vores anvendelse af cookies. Du kan undgå det ved at klikke på følgende link

Mölnlycke Afslut

Bekræftelse for sundhedspersonale

Oplysningerne på den side, du er ved at gå ind på, er kun beregnet til sundhedspersonale. Når du klikker på feltet nedenfor, bekræfter du, at du er sundhedspersonale.