Skin tears
Bandagernes rolle i behandlingen af skin tears

Sundhedssektoren har indtil for nylig ignoreret og forsømt den betydelige kliniske byrde og de høje omkostninger, der er forbundet med skin tears. Generelt har det betydet, at skin tears er blevet ringe undersøgt, behandlet og dokumenteret. For nylig har der dog været mere opmærksomhed rettet mod skin tears og tilstedeværelsen af forbedrede sårbandager. Etableringen af et International Skin Tear Advisory Panel (ISTAP) er et udtryk herfor.
ISTAP definerer en skin tears som: “Et sår, der skyldes forskydning, friktion, og/eller stump kraft, der resulterer i adskillelse af lag i huden, som kan være en delvis adskillelse af epidermis fra dermis eller en komplet adskillelse (adskillelse af både epidermis og dermis fra underliggende strukturer)."
Skin tears plejer at være takkede og uregelmæssigt formede og i de fleste tilfælde smertefulde og lang tid om at hele.
Ætiologi
Selv om skin tears forekommer i alle dele af sundhedssektoren, ses de ofte hos ældre patienter (>65 år), enten hjemme, på sygehuset, på plejehjem eller i beskyttede boliger
De mest almindelige anatomiske placeringer af skin tears er arme (48 %), underben (40 %) og hænder (12 %). Mulige ætiologiske faktorer omfattede stumpe traumer såsom at støde hårdt ind i ting (44 %), traumer i forbindelse med daglige aktiviteter (20 %) og fald (12 %)
Der er ikke mange studier, der beskriver prævalensraterne hos nyfødte, selv om skin tears er almindelige i denne gruppe
Risikofaktorer
Der er meget, man stadig ikke ved om risikofaktorer for skin tears hos ældre, men de følgende seks faktorer kan være af betydning for udviklingen af skin tears
- Blå mærker
- Senil purpura
- Hæmatom
- Tegn på tidligere helet skin tear
- Ødem
- Manglende evne til at flytte sig uafhængigt
Hudens egenskaber kan forudsige udvikling af skin tears hos ældre patienter. Risikofaktorer, som der kan være en vis kontrol med, omfatter
- Bevægelser og fald
- Utilstrækkelig ernæring
- Polyfarmaci
- Brug af hjælpemidler
- Strømpe af- og påtagning
- Aftagning af tape og bandager
- Blodprøvetagning
- Proteser
- Hudrensemiddel
Risikofaktorer for skin tears hos nyfødte har primært forbindelse med medicinsk udstyr på den præmature hud, som er tynd og ekstremt skrøbelig. Det er af afgørende betydning at bruge det mindst klæbende produkt. Der er nedsat sammenhængskraft mellem dermis og epidermis, som kan være mindre end bindingen mellem epidermis og et klæbende produkt
Behandling af skin tear
ISTAP-værktøjet til skin tear er udviklet til at gøre det muligt for sundhedspersonale at implementere en systematisk metode til forebyggelse, håndtering og behandling af skin tears
Bandagernes rolle i behandlingen af skin tears
Vigtige prioriteringer i behandlingen af skin tears er at vurdere, klassificere og behandle såret korrekt, at undgå komplikationer og vælge den mest korrekte bandage. Bandagen skal fremme et terapeutisk, uforstyrret miljø, der er gunstigt for hurtig opheling. Det er yderst vigtigt at vælge en bandage, der tillader fugtig sårheling, skaber en forsegling rundt om sårkanterne for at forhindre lækage og minimere maceration. Samtidig skal der tages hensyn til den omkringliggende huds skrøbelighed
Patienterne har brug for et kort hospitalsophold og bandagen skal være komfortabel og forhindre yderligere traumer på skin tear området, mens såret er i opheling
Sundhedsøkonomi
Brugen af hudbeskyttelse med cyanoakrylat giver besparelser i form af færre udgifter til bandager og mindre brugstid sammenlignet med en daglig vaselineimprægneret gaze, hvilket har en positiv indflydelse på arbejdskraft- og ressourceudnyttelsen
Klæben og dens indvirkning på stratum corneum er centralt inden for sundhedsøkonomi, især i forbindelse med ISTAP-anbefalingerne om ikke at anvende kraftige klæbemidler
'Referencer'