Arbehandling

Ar er skæmmende og kan forstyrre hudens og andre involverede organers normale funktion. De har større sandsynlighed for at dannes der, hvor den primære årsag til arret vedvarer, hvor der fortsat er inflammation, og når arret tager lang tid om at hele . Fortsat fibrose i huden fører til ardannelse og eventuelt vansiring som et resultat af progredierende aflejring af matrix. 

• Hypertrofiske ar ses i omtrent 50 procent at alle sår efter operation og mere end 50 procent af helede, dybe brandsår. De er normalt røde, hævede og kløende og forekommer inden for sårets grænser.
• Selv om keloide ar synes meget lig hypertrofiske ar, strækker de sig ud over grænserne af det originale ar: De rammer alle racer, men forekommer 15 gange hyppigere hos patienter med mørkere hud. Forekomsten af keloide ar er ca. 10 procent for sår i højrisikogrupper. 
• Ar i forbindelse med kontrakturer er særligt svære og forekommer normalt som et resultat af tab af store hudområder, f.eks. efter forbrændingsskader, i epidermolysis bullosa og i dårligt flugtede kirurgiske sår, der ikke svarer til Langers linjer. Disse ar får hudens kanter til at trække sig sammen og påvirke de tilstødende muskler og sener, så de begrænser normal bevægelighed og i nogle tilfælde resulterer i behovet for z-plastik eller hudtransplantation.
• Brede ar forekommer, når kirurgiske sår bliver strakt på grund af spænding i huden i forbindelse med helingsprocessen. De er normalt blege, flade, bløde og symptomfri, men kan være æstetisk generende .

Blød silikones rolle i behandling af ar

Topiske lag af silikonegel er blev brugt med godt resultat i over 20 år til behandling af hypertrofiske og keloide ar   og støttes af adskillige kliniske vurderinger og internationale kliniske anbefalinger om arbehandling . 

Mepiform^®, en blød arbandage af silikone med Safetac^®, er blevet vurderet i en række studier med behandling af hypertrofiske ar:

• Saulsberry et al  rapporterer om 4 tilfælde, hvor Mepiform blev anvendt til arbehandling efter kirurgiske snit og brandsår. Gennem hele behandlingsperioden (mindst 6 måneder for hver patient) beholdt bandagen en lav profil og blev siddende på plads under en kompressionsbeklædning, uden at kanterne rullede eller leddenes mobilitet blev forstyrret. Arrene, der oprindelig var hyperpigmenterede, vendte tilbage til en mere normal pigmentering og blev glattere og mere fleksible.

• Middelkoop et al   fandt, at brugen af Mepiform var forbundet med en betydelig forbedring af hypertrofiske ar i et studie, der involverede 12 patienter.

• I et observationsstudie,  der blev gennemført for at vurdere Mepiforms effektivitet på ar efter brandsår og andre traumatiske ar hos både pædiatriske og voksne patienter (n=87) i ambulant behandling, fandt Cain et al, at Mepiform kunne hjælpe med at forbedre patienternes compliance, samtidig med at det forbedrede arrets kvalitet og patientens komfort.

• Disse resultater er afspejlet i Forest-Lalandes casestudievurdering af Mepiform .

• I Majans randomiserede, kontrollerede undersøgelse  af 11 patienter med postoperative hypertrofiske ar blev deltagerne tilfældigt tildelt til behandling med Mepiform eller ‘ingen behandling’. Patienter, der blev behandlet med Mepiform, viste større og hurtigere forbedring end patienterne i den gruppe, der ikke blev behandlet, målt på Vancouver Scar Scale. I kommentarerne til undersøgelsens resultater konkluderer forfatteren, at da Mepiform er selvklæbende og brugen af det begrænser skaden til stratum corneum ved aftagning, tilfører det en ekstra værdi sammenlignet med ikke-klæbende bandager af silikonegel.

• I 2006 påviste Meuleneire, hvordan tidlig anvendelse af Mepiform forhindrede ardannelse ved en kraftig flænge i panden hos én patient .

• Philandrianos et al rapporterede om, at Mepiform blev anvendt med godt resultat til behandling af ar efter brystoperationer