Under handsken: Dr. Yasser Abdalla
Dr. Yasser Abdalla er leder af den neurologiske klinik på Nordwest Hospital i Sande, Tyskland.
Dr. Abdalla lider af latexallergi og er meget opmærksom på udfordringerne ved at finde operationshandsker, der ikke fremkalder en reaktion.
"COVID-19 har gjort os endnu mere opmærksomme på hygiejne og kontakt på hospitalet."
Han er en stor støtte og fortaler for brugen af dobbelthandsker som bedste praksis inden for sikre teknikker på operationsstuen og arbejder aldrig uden dobbelthandsker for at sikre optimale resultater for både kirurgen og patienten. Dr. Abdalla har længe været fortaler for Biogel handsker og har hjulpet med at udvikle Biogel® PI Micro.
Hvordan har COVID-19 påvirket dit arbejde?
COVID-19-pandemien havde en øjeblikkelig virkning på mit arbejde som kirurg. På mit hospital aflyste vi alle planlagte operationer, hvilket betød, at vi fik mindre at lave, og selv i dag har vi færre patienter, end før pandemien. Hospitalet indførte vigtige tiltag for at øge beskyttelsen af personalet, og vi bruger nu masker hele tiden uden undtagelse samt handsker uden for operationsstuen. Disse tiltag har været meget effektive, og vi har derfor ikke haft nogen infektioner på hospitalet siden starten af COVID-19-pandemien.
COVID-19 har gjort os endnu mere opmærksomme på hygiejne og kontakt på hospitalet. Vi undgår nu at komme i kontakt med patienterne, hvor det er muligt og sikkert, og vi bruger masker stort set overalt på hospitalet. Hygiejnereglerne er finjusteret, men hvad angår protokoller i forhold til handsker og uniformer, er der ikke sket nævneværdige ændringer. Vi har stolet på, at industrien leverer de personlige værnemidler, der er nødvendige for at holde denne hygiejnestandard på 120 %.
Hvorfor er dobbelthandsker vigtige for dig på operationsstuen?
Dobbelthandsker giver mig en følelse af sikkerhed, så jeg arbejder aldrig uden dobbelthandsker. Hvis kirurger siger, at de aldrig har set eller oplevet en nålestiksskade, så tror jeg ikke, at de nogensinde har foretaget en operation. Personligt har en nålestiksskade ændret min adfærd i en sådan grad, at jeg nu kun opererer med dobbelthandsker. Selv med steril vask er der altid bakterier på huden, der overføres til patientens sår, når en handske svigter. Derfor repræsenterer dobbelthandsker sikkerhed for både kirurgen og patienten.
Hvorfor vælger du at bruge Biogel handsker på operationsstuen, og hvordan støtter Biogels
nyeste handsker dig i dit arbejde?
Jeg har brugt Biogel operationshandsker i 28 år, lige siden jeg blev neurokirurg. Det, jeg sætter pris på, er komfort, praktisk sikkerhed og taktil feedback. Inden for neurokirurgi er præcision uundværlig, og de nye Biogel handsker giver mig dette et hundrede procent. Hvad der er endnu vigtigere er, at de føles behagelige og sikre, og det er altafgørende. Desuden minimerer de postoperative sårinfektioner. Det er enkelt: Hvis jeg opdager et hul i handsken tidligt, overføres patogenerne på min hud ikke til patienten, så infektionskilden og risikoen fjernes. Jeg er ualmindeligt tilfreds med Biogels nyeste handsker, og jeg kan ikke rose PI Micro nok.
Hvordan har din latexallergi påvirket dit arbejde, og har du prøvet at have kontaktdermatitis?
Jeg lider af latexallergi, som jeg udviklede på grund af latexoperationshandsker. Det fik mig næsten til at lægge mit professionelle værktøj på hylden, indtil jeg fandt de rigtige handsker, så jeg kunne fortsætte mit arbejde. Hvis jeg ikke havde fundet de rigtige handsker, ville det eneste alternativ have været at stoppe med at operere. Jeg har endnu ikke haft kontaktdermatitis, men hvis jeg havde, ville det have øget begrænsningerne i mit arbejde, fordi jeg skulle skifte til et andet handskemateriale for at undgå kontaktdermatitis.
Hvad er det ved Biogel PI UltraTouch S, der appellerer til dig?
UltraTouch S er noget, jeg vil prøve, fordi sundhedspersonale med latexallergier i stigende grad udvikler flere krydsallergier, og man ikke ønsker at tilføje kontaktdermatitis til denne blanding. Hvis der er en måde at forhindre det på, så er jeg interesseret. Personligt mener jeg, at det er nødvendigt at udstyre hele operationsteamet med handsker, der reducerer risikoen for kontaktdermatitis. UltraTouch S handskerne vil under alle omstændigheder betyde én ulejlighed eller sygdom mindre. Hvem har lyst til at få kontaktdermatitis?
Hvorfor er det vigtigt, at du og dit team er udstyret med produkter af høj kvalitet?
Højkvalitetsprodukter er uundværlige for mit arbejde, og jeg mener, at alle medlemmer af operationsteamet skal have det samme udstyr, ellers er det en falsk økonomi. Det handler om sikkerhed, komfort på arbejdet og den bedste følsomhed i handsken. Hvorfor skulle hele teamet ikke have gavn af alle disse fordele?
Hvorfor skal hospitalet reducere sit budget for patient- og lægesikkerhed nu, hvor vi har mere eller mindre samme omsætning som før COVID-19? At nedsætte antallet af operationer er én ting, men sikkerheden skal holdes på et højt niveau, og operationsteams skal udstyres med produkter af rimelig kvalitet. Hvis jeg ikke kan klare at behandle 10 patienter, vil jeg kun behandle 8 patienter med en god standard, ikke 10 patienter med en højere risiko. Lægers og patienters sikkerhed er altafgørende i vores arbejde.
Hos Mölnlycke handler alt, hvad vi gør, om at støtte vores kunders resultater. Det betyder, at vi forsyner dem med det mest pålidelige - og mest præcise - udstyr, man kan få. Denne indsats begynder med design og udvikling af Biogel® -handsker og fortsætter hele vejen til operationsstuen.
Kontaktdermatitis er en inflammation i huden, der skyldes en substans, der kommer i direkte kontakt med hudens overflade